Telenors første 5G-mast i Danmark er blevet aktiveret i Aalborg i denne uge. Ingeniøren har talt med netværksstrateg Jesper Mølbak om de kommende måneders test og potentialerne i 5G.

Hvis du kører forbi Skelagervej 8 i den sydlige del af Aalborg kan du se en af de første mobilmaster med 5G i Danmark. Det er finske Nokia, der har installeret det nye 5G-udstyr i Telenors 25 meter høje eksisterende mobilmast.

Telenor vil i første omgang teste kvaliteten og kapaciteten af 5G-teknologien i et lukket netværk,, inden teknologien gradvist rulles ud i mobil- og internetoperatørens landsdækkende mobilnetværk i løbet af de kommende år. Formålet med Telenors 5G-pilot, som vil fortsætte resten af året, er at teste 5G-højhastighedsinternet til såvel husstande og små virksomheder, privat netværk, IOT og robottjenester samt ikke mindst at få erfaringer med, hvordan 5G-teknologien spiller sammen med andre netværksteknologier. 5G-testen i Danmark er Telenor Groups tredje 5G-pilot i Norden.

Hvad og hvordan tester i 5G på jeres nye mobilmast i Aalborg?

»5G er en helt ny teknologi, og derfor skal vi nu finde ud af, hvordan den fungerer sammen med de ældre teknologier, f.eks. 3G og 4G, og hvordan vi helt lavpraktisk skifter vi mellem de forskellige netværk, fordi 5G løbende bliver rullet ud. Samtidig kommer 5G med en række store forventninger til høje hastigheder og lav latenstid. Det skal vi finde ud af hvordan vi bedst håndterer praktisk,« siger Jesper Mølbak, netværksstrateg hos Telenor til Ingeniøren.

De første der får lov at lege med 5G i Aalborg er Telenors egne medarbejdere, som blandt andet skal teste, hvordan 5G-teknologien placerer sig i forhold til internetløsninger som fiber og DSL, inden flere master kobles på testen.

»5G er stadig i en umoden fase, så vi starter med rene tekniske test de kommende måneder. Derfor vil vi koble vores egne medarbejdere på først, og så går vi videre med test af 5G som mobilbredbånd til familier som alternativ til fastnetforbindelser,« siger Jesper Mølbak.

5G er edge computing på kanten

Fordi 5G i højere grad bliver defineret af software og ikke som hidtil af hardware, åbner der sig også nye muligheder. En af dem er netværksslicing, hvor man kan dedikere bestemte dele af netværket til særlige opgaver. En funktion som mange virksomheder holder øje med.

»Vi skal også undersøge mulighederne for slicing, altså at etablere dedikerede netværk til eksempelvis produktionsvirksomheder, som kan få trådløse netværk der er tilpasset til netop deres behov. Slicing betyder at vi skubber funktionaliteten ud på masten i stedet for at have en enkelt central, som i de gamle teknologier. 5G er software-defineret og fungerer ved at vi skubber software og dermed også computerkraft ud på kanten af netværket hvor brugerne rent faktisk befinder siger lokalt. Mange taler om edge computing, og det bliver i praksis muligt med 5G,« siger Jesper Mølbak.

Masten er 25 meter høj og placeret hos Telenor på Skelagervej 8 i Aalborg. 5G-udstyret på masten er leveret fra Nokia. Udstyret består i grove træk af to dele – en antenne, der kommunikerer med mobiltelefonen, og en omstillingscentral, der forbinder signalet fra antennen med internettet. 5G-masten kører i øjeblikket på en prøvefrekvens på 3.500 MHz.

Familier før virksomheder

Virksomheder må dog bevæbne sig med en smule tålmodighed, før de kan bestille et dedikeret 5G-netværk og kan klippe kablerne på de netværk der styrer lageret eller robotterne i en produktionscelle.

»I forlængelse af vores familie-test begynder vi at inddrage virksomheder i vores test, og så håber vi at kunne åbne de nye 5G-netværk op næste år. Det afhænger også af hvornår vi får adgang til de frekvensbånd som er udpeget til 5G, f.eks. 3,5 GHz,« siger Jesper Mølbak.

Mens mange andre europæiske lande allerede har udloddet frekvensblokke på 3,5 GHz-frekvensbåndet til teleoperatører, så venter de danske operatører som Telenor, 3 og TDC endnu på at Energistyrelsen sætter gang i frekvensauktioner over blokke i 3,5 GHz og 26 GHz-båndet, som er udpeget af EU til nye 5G-netværk.

Den manglende afklaring af hvem der kan bruge hvilke frekvensbånd, har for nyligt givet kritik fra den kinesiske netværksleverandør Huawei, som ser Danmark sakke bagud i digitaliseringskapløbet på grund af de sene 5G-auktioner.

Forbrugere og virksomheder kan I dag ikke købe kommercielle 5G-kompatible smartphones eller andet netværksudstyr. Hvordan tester I jeres 5G-net i Aalborg?

»Vi har fået et par prototyper fra smartphoneproducenter, ligesom vi bruger netværksudstyr fra Nokia, som leverer mobilmasten. Men det begynder at tage fart, og vi forventer at chipsæt og smartphones med 5G for alvor bliver tilgængelige senere i år,« siger Jesper Mølbak.

En af de store øvelser bliver at udnytte de forskellige frekvenser til de rigtige opgaver. Alt skal nemlig ikke sendes over det høje 3,5 GHz-frekvensbånd.

»Vi forventer at have samme rækkevidde på vores nye 5G-mobilmast som på vores eksisterende master, fordi vi starter med de gammelkendte frekvenser som bærelag, f.ek.s 1.800 MHz. Når vi så skal bruge de rigtigt høje hastigheder tager vi 3,5 GHz-frekvensbånd i brug, fordi vi kan anvende større samlede blokke af spektrum. Her vil vi bruge de nye frekvensbånd til download, uden at rækkevidden bliver kortere, mens upload vil foregå på de frekvenser vi bruger i dag dag og dermed er download og upload den samme som vi kender i dag,« siger Jesper Mølbak.
Hvor hurtigt kan I sende data og med hvilke svartider på jeres kommende 5G-netværk?

»Vi tændte først for masten i går, så det er stadig for tidligt at sige noget om hastigheder og latenstid, men vi sigter efter en datahastighed på op til 1 Gbit/s og en latenstid på under 10 millisekunder mod de mellem 30-60 millisekunder som 4G kan levere i dag, siger Jesper Mølbak.

Udbygger eksisterende mobilmaster

*5G bliver rullet ud på højere frekvensbånd, som umiddelbart betyder kortere rækkevidde. Vil vi se mange nye mobilmaster i det danske landskab? *

»Vi kommer ikke til at sætte nye 5G-mobilmaster op i første omgang, men udbygger i stedet de eksisterende mobilmaster med nye antenner. Jo mere udstyr du sætter op i masterne, jo mere påvirket bliver de af vindfaktorer og load, og derfor forstærkes nogle af masterne også, men det er endnu ikke et praktisk problem,« siger Jesper Mølbak.

Antenne-teknologierne udvikler sig også markant i disse år, og derfor vil man måske se mindre mobilmaster i fremtiden. Sådan lyder forudsigelsen fra Jesper Mølbak.

»Antenner er tilpasset de konkrete radiofrekvenser, og de nye antennetyper kan håndtere og pakke flere frekvenser på samme tid. Fra 700 MHz til 3,5 GHZ frekvensbåndet kan du ikke pakke på samme antenne, men du kan godt samle eksempelvis tre lavfrekvensbånd og tre midterfrekvensbånd i en antenne i stedet for seks antenner. Samtidig bliver antennerne også mere intelligente i form af eksempelvis beamforming, så du kan retningsbestemme signalerne efter hvor brugeren befinder sig. Det gør at du får mindre forstyrrelser og udnytte ressourcerne bedre,« lyder det fra Jesper Mølbak.

Source : www.ing.dk